Det er vigtigt for os, at hele processen fra idé til slutprodukt er så gennemskuelig som mulig. Derfor er vi meget åbne for at svare på alle de spørgsmål, du måtte have – men lad os prøve at give dig et indblik i processen her.
Projektet udarbejdes i tæt dialog mellem dig og os. Vi starter med en idéliste, hvor du udfylder alle de ønsker og overvejelser, du har til projektet. Idélisten omdannes i fællesskab til et storyboard, som bliver godkendt af dig, og når du er klar, sætter vi i gang.
Du får mulighed for at komme med på optagelser og efterfølgende har du to rettelsesrunder, hvor du kan byde ind med kommentarer og rettelser. På den måde får du undervejs i processen maksimal indflydelse, så vi sikrer, at slutproduktet bliver præcis, som du ønsker!
Når vi har afleveret det færdige produkt, fakturerer vi på den måde, der passer dig bedst.
Vi ser frem til at være en del af dit næste projekt!