I en verden fyldt med digitale platforme og informationsoverflod, er det vigtigere end nogensinde at skille sig ud. En branding video er et kraftfuldt værktøj, der kan hjælpe dig med at formidle din virksomheds unikke identitet, værdier og budskab til et bredt publikum. Her kan du se hvordan vi gjorde dette for Media City Odense.
Vi er stolte over vores samarbejde med Media City Odense (MCO), hvor vi har haft fornøjelsen af at skabe en brandingvideo og tage billeder til deres MCO Mediatech Festival gennem flere år.
For at styrke Media City Odense’s online tilstedeværelse og skabe et stærkt visuelt indtryk, har vi produceret en brandingvideo, som nu pryder deres hjemmeside og sociale medier.
Videoen er designet til at engagere seerne, formidle MCO’s vision og værdier, og skabe en stærkere forbindelse med deres målgruppe.
Man er ikke i tvivl om, at Hippo er med på beatet. De er med helt fremme, når det gælder redigering, lys, udstyr, komposition og kreativitet. De har geniale, skæve idéer, der får én til at skille sig ud i markedet – og så er der altid plads til grin under produktionen.
Det er simpelthen en kæmpe fornøjelse at arbejde sammen med Hippo-drengene. De er hurtige og fleksible – uden at gå på kompromis med deres topkvalitet. Det er en sjælden egenskab, som man ellers skal lede lang tid efter. Hippo har det hele – og derfor også min varmeste anbefaling.
Anne Dyrehauge
Media City Odense
En branding video er en essentiel del af jeres virksomheds kommunikationsstrategi. Med fokus på jeres unikke “tone of voice” formidler denne type video jeres virksomheds kerneværdier og identitet. Vi sørger for, at stemningen og budskabet i videoen rammer plet, så den præsenterer jeres virksomhed på den helt rigtige måde.
Når vi producerer branding videoer, er det vigtigt at indfange den autentiske stemning, der præger jeres arbejdsplads. Dette gælder både de daglige aktiviteter på kontoret og de sociale arrangementer, I deltager i. En god branding video skal afspejle det miljø og den kultur, der gør jeres virksomhed unik.
For at skabe en effektiv branding video er det afgørende at have styr på alle detaljer. Først og fremmest skal I kende videoens overordnede formål. Spørg jer selv: “Hvorfor laver vi denne video?” Når I har et klart svar på dette spørgsmål, bliver det nemmere at forstå, hvad der motiverer målgruppen til at se videoen. Formålet med en brandingvideo kan variere fra at profilere virksomheden overfor potentielle kunder, til at tiltrække jobsøgende eller noget helt tredje.
En effektiv branding video fokuserer på det, I som virksomhed er bedst til. Jeres kernekompetencer skal tydeligt fremgå af videoen. Det er det, der gør jer unikke – jeres måde at tænke på og udvikle jer som virksomhed. Med vores erfaring kan vi hjælpe jer med at skabe en æstetisk og overbevisende branding video, I kan være stolte af.
Lad os sammen skabe en branding video, der fremhæver jeres virksomheds unikke styrker og værdier.
Mere end 200 forskellige kunder, i alle størrelser og brancher, har valgt at bruge Hippo til deres projekter. Gå på opdagelse i vores udvalgte cases og bliv inspireret af andres gode resultater til din næste opgave.
Når du skal have lavet en branding video, sikrer vi os fra starten at du føler dig tryg ved at overlade roret til os. Vi gør os umage for, at du fra start til slut kan følge med i alle beslutninger. Vi udvikler i fællesskab et storyboard ud fra en idéliste. Ved at have dig inde over fra start, kan vi sikre at alle er enige om størrelsen af projektet, før vi begynder videoproduktionen. Vi indbyder dig til, at være med på optagelser og har efterfølgende to rettelserunder, så vi sammen kan sikre at det færdige produkt er præcis det i ønsker.