Valg af kanal
Det vigtigste for at få succes med din video, er at etablere hvem din målgruppe er og hvordan du rammer dem bedst – er det i biografen, fjernsynet eller sociale medier? Dét spørgsmål besvares bedst ved at undersøge hvor din målgruppe er til stede og i hvilket omfang du kan påvirke dem. Ser din målgruppe meget flow-TV, er de ivrige biografgængere eller sidder de hjemme på teenageværelset og ser Youtube-videoer?
Når du har forstået din målgruppes interesser og forbrugsvaner, kan du vælge hvilken kanal der er mest effektiv til din markedsføring. Alle medier har muligheder og begrænsninger – det er en vigtig opgave at finde ud af hvordan kanalen kan bruge til at udforme dit budskab mest effektivt.
– Hvem er målgruppen?
– Hvor rammer du målgruppen mest effektivt?
– Hvilke muligheder/begrænsninger har kanalen?
– Hvilken type indhold er mest effektivt?
